fredag den 4. juni 2021

Her hvor vi bor, er der mange aktive mennesker. Ganske vist bor vi lidt langt fra landsbyen Tårup, ude på bølandet, men vi føler os alligevel knyttet til det lille bysamfund. Søndag den 20. juni er vi nogle stykker, kunsthåndværkere og andet godtfolk, der har valgt at åbne vores værksteder i nogle timer.

Jeg afholder i den forbindelse en lille workshop, hvor det er muligt at lave sin egen lanterne. Jeg fælder træer/grene på forhånd så materialerne er klar. Håber selvfølgelig på godt vejr, så vi kan sidde udenfor og flette. Prisen for at deltage i workshoppen er 200,-kr. incl. materialer. det koster ikke noget at komme og kigge. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

  Efter en sviende og brændende lugning, blev der  ryddet plads til Mormorhulerne i haven. De er blevet til gennem et par år, og har været l...